SAMMEN GØR VI MERE MULIGT

Støtte med hænder og hjerte

Begge grupper bygger på frivillighed og bruger deres tid og kræfter til fordel for kredsens arbejde.

JULESTUE OG DEKORATIONER

Nissebanden

Nissebanden er en lille forening, der laver julestue til fordel for FDF Randers 2. Gruppen har eksisteret i 60 år og mødes én gang om måneden i kredshuset.

Her bliver der lavet nisser og andre ting, som sælges den første weekend i advent. Gruppen fremstiller også dekorationer på bestilling, blandt andet til virksomheder.

KontaktLisbeth Christensen20 72 01 39
ØKONOMISK STØTTE OG AKTIVITETER

Forældre- og Venneforeningen

Forældre- og Venneforeningen – FVF – er kredsens støtteforening. Foreningen hjælper økonomisk med driften af kredshuset og med at gøre blandt andet juleture og sommerlejre billigere for deltagerne.

FVF giver også støtte til ting og aktiviteter, som kredsen søger tilskud til. Foreningen står blandt andet bag loppemarkedet og tager gerne imod hjælp fra forældre og venner. Det årlige medlemskontingent er 100 kr.

Kontakt og medlemskabBirthe Fihl-Jensen81 19 10 83fvf@randers2.dk