FDF RANDERS 2

Om vores kreds

Vi er FDF Randers 2 Sct. Peders Sogn – et lokalt fællesskab med eget kredshus, klatretårn og plads til både små og store eventyr.

FDF Randers 2s kredshus og klatretårn på Langvangen
Vores kredshus og klatretårn
FÆLLESSKAB I RANDERS NØ

Et sted at høre til

FDF Randers 2 holder til på Langvangen 2 i Randers NØ. Her mødes vores seks hold uge efter uge – fra Puslinge og Tumlinge til Pilte, Væbnere, Seniorer og Sejlads – sammen med engagerede, frivillige ledere.

Kredshuset blev bygget i 1980 med hjælp fra forældre, venner og kredsens egne medlemmer. I 2010/2011 blev huset bygget om og udvidet med nyt køkken og et fleksibelt grupperum. I dag danner salen, værkstedet, køkkenet og grupperummene ramme om alt fra savsmuld og pandekager til fortællinger, musik og store fællesmøder.

Udenfor står vores 11 meter høje klatretårn, som blev bygget i 1998 af ledere og andre frivillige omkring kredsen. Tårnet har tre sider med lodret klatring, en mere udfordrende bane og mulighed for rappelling. Klatring foregår med hjelm, sele og uddannede instruktører.

Vi bruger naturen som legeplads og værksted. Vi tænder bål, bygger med reb og rafter, finder vej med kort og kompas og tager på ture og lejre.

Der skal være plads til at være ny, til at være forskellig og til at vokse i sit eget tempo. Det vigtigste er ikke, hvad du kan på forhånd, men at du har lyst til at være med.

KONTAKT KREDSEN

Kredsledelsen

Kredsleder

Leif Laursen

Nordostvej 44
8900 Randers C

25 30 72 43
Kredsleder

Lisbeth Christensen

Jomfru Dybersvej 3
8981 Spentrup

20 72 01 39lisbeth@randers2.dk
Kredsleder

Søren Carøe Nielsen

Solsikkevej 4
8930 Randers NØ

21 48 44 47soren@randers2.dk
Webmaster

Brian Villadsen

web@randers2.dk
EN DEL AF NOGET STØRRE

Om FDF

FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med lokale kredse over hele landet. Her får børn og unge stærke relationer, store oplevelser og et ståsted at møde verden fra.

Kristendommen er vores udgangspunkt, og fællesskabet er åbent. I FDF møder børn og unge voksne, der tager ansvar, deltager i legen og giver plads til både spørgsmål, idéer og forskellighed.

Læs mere om FDF
DET VI BYGGER FÆLLESSKABET PÅ

FDF’s værdier

Værdierne kan mærkes i den måde, vi møder hinanden på, og i alt det, vi oplever sammen.

01

Relationer

Børn og unge vokser i mødet med andre. Derfor skaber vi trygge fællesskaber, hvor alle bliver set, hørt og får mulighed for at bidrage.

02

Tro

Vi giver plads til tro, tvivl og livets store spørgsmål på et folkekirkeligt grundlag – med respekt for det enkelte menneske.

03

Leg

Gennem leg, fantasi og udfordringer udvikler børn og unge nysgerrighed, mod, kreativitet, ansvar og glæde.

04

Samfundsengagement

Vi øver os i at tage ansvar for hinanden og den verden, vi lever i. Børn og unge får medindflydelse og mod til at handle.

Tro · relationer · leg · ansvarKom med omkring bålet